SPICY MISO RAMEN

SPICY MISO RAMEN

SPICY MISO RAMEN

Servings

8

Cook Time

4 hours

Spicy miso ramen - med majs, svampe og sojasyltet æg

Dette er en opskrift til de dage, hvor du har lyst til at stå og meditere over madlavningen en hel dag. Taren er en fantastisk grøntsagsfond, som du kan have glæde af i mange uger efterfølgende.


Ingredients

    De sojasyltede æg (kan holde i køleskabet i en måneds tid – så du kan med fordel lave et stort batch)

    • 8 æg
    • 4 dl soja
    • 1 spsk sukker
    • 1 dl riseddike (eller anden lys eddike)

    Taren

    • ½ hvidløg
    • 2 løg
    • 50 g ingefær
    • 1 æble
    • 2 friske røde chilier
    • 2-3 dl neutral olie

    Dashien

    • 25 g tørrede champignoner
    • 3 ark kombutang

    Chiliolien (kan udskiftes med en konsumchiliolie fra Japan eller Kina)

    • 1 håndfuld tørrede røde chili
    • ½ spsk. sechuan peber
    • 1 fed hvidløg
    • 1 laurbærblad
    • 1 nellike
    • 1 stjerneanis
    • 1 tsk korianderfrø
    • 1 dl neutral olie

    Suppen

    • 100 g miso
    • 2 spsk sesamfrø
    • 4 spsk doubanjiang
    • 1 dl mirin eller sake (kan udelades)
    • ½ dl soja
    • 2 fed hvidløg
    • ½ spsk sukker

    Toppingen

    • 2 stk majs
    • 2 spsk sesamfrø
    • 1 bdt purløg

    Nudlerne

    • 300 g ramennudler
    • 2 spsk sesamolie

    Directions

      De sojasyltede æg

      1. Bring en kasserolle med vand i kog.

      2. Kog æggene i 6 minutter, og afkøl efterfølgende i koldt vand (kom evt. lidt eddike og salt i vandet; det gør dem nemmere at pille). Pil æggene i vandet med det samme.

      3. Skyl kasserollen, og bland sojaen, sukkeret og eddiken heri. Varm blandingen op, og lad det simre, indtil sukkeret er opløst.

      4. Kom æggene i sojablandingen, og læg evt. en tallerken henover, så æggene ikke flyder op.

      5. Lad dem trække indtil servering.

      Taren

      1. Hak hvidløget, løget, ingefæren, æblet og chilien fint. Du kan også rive det på den grove side af et rivejern.

      2. Kom de hakkede grøntsager i en kasserolle, og hæld olie i, indtil det lige dækker.

      3. Sæt kasserollen over middel varme, så olien simrer stille og roligt. Lad det simre i ca. 1 ½ time under jævnlig omrøring, indtil massen bliver helt brun.

      Dashien

      1. Bring en gryde med 3 l vand i kog, og lad det simre.

      2. Kom svampene i, og lad dem simre i 15 minutter (de suger meget væde).

      3. Sluk for blusset, tag svampene op (gemmes til senere), tilsæt kombutangen, og lad det trække i 15 minutter. Kasser efterfølgende tangen.

      Chiliolien

      1. Kom krydderierne i en pande sammen med olien, og varm det op ved middel varme, så det begynder at simre.

      2. Lad det simre under jævnlig omrøring i ca. 15 minutter.

      3. Sluk for blusset, og lad det køle af.

      4. Blend olien til en homogen masse med en almindelig eller en stavblender.

      Suppen

      1. Blend misoen, sesamfrøene, doubanjiang, mirin, soja, hvidløg og sukker med en almindelig eller en stavblender. Hæld lidt af dashien i blenderen, hvis ikke blenderen kan få fat.

      2. Bland massen og taren i gryden med dashien. Varm suppen op, og smag til med salt. Suppen skal smage kraftigt salt, da nudlerne koges uden salt.

      Toppingen

      1. Skær majsene fra kolben.

      2. Varm en pande op ved høj varme.

      3. Steg majsene i lidt olie i ca. 5 minutter, indtil de har fået godt med farve, og krydr med salt.

      4. Hak purløget fint.

      Nudlerne

      1. Kog nudlerne som angivet på pakken, dræn efterfølgende for vand, og vend med sesamolien.

      Servering: Sørg for, at suppen er brandvarm, og anret nudlerne, majsen, æggene, svampene, purløget og chiliolien henover.


        Tarka Dahl med ASA Dahl blanding
        Tarka Dahl med ASA Dahl blanding
        GRILLET LAKS MED TANDOORI MASALA
        GRILLET LAKS MED TANDOORI MASALA
        SYD INDISK DOSA MED BUKKEHORNSFRØ
        SYD INDISK DOSA MED BUKKEHORNSFRØ
        SPANSK PAELLA
        SPANSK PAELLA
        STEGT KYLLING MED FAJITA OG SALSA
        STEGT KYLLING MED FAJITA OG SALSA
        THAI BLOMKÅLSSUPPE MED RØD THAI KARRY
        THAI BLOMKÅLSSUPPE MED RØD THAI KARRY
        CAJUN-KRYDRET LAKS MED QUINOA
        CAJUN-KRYDRET LAKS MED QUINOA
        HARIRA - MAROKKANSK KIKÆRTESUPPE
        HARIRA - MAROKKANSK KIKÆRTESUPPE
        CHICKEN TIKKA MASALA
        CHICKEN TIKKA MASALA
        SPICY RODFRUGTSUPPE
        SPICY RODFRUGTSUPPE
        OVNSTEGT KYLLING MED SHAWARMA
        OVNSTEGT KYLLING MED SHAWARMA

        SPANSK PAELLA Newer post
        1 min read