SNAPS MED SAFRAN OG CITRON

Denne snaps med safran er nem at lave, og citronen giver den en frisk smag. Prøv evt. at tilsætte lidt fennikel, det giver den et lille strejf af lakrids. Snapsen får en smuk orange farve og har en frisk smag, der passer godt til foråret.

Denne opskrift har vi fået af ven og snapseekspert Niels Stærup, der har udgivet bogen Kryddersnapse og hvad dertil hører (2014), hvor denne opskrift også findes. Læs mere på www.kryddersnapse.dk.

Ingredienser:

3 citroner, økologiske

½ g safran

1 flaske vodka, 70 cl

Derudover skal du bruge 1 l glas med skruelåg


Fremgangsmåde:

Trækketid: 18 dage

1. Skræl citronerne med en tynd- eller kartoffelskræller, så du undgår at få det hvide af citronen med. Kom safran og citron i glasset og tilsæt vodkaen. Lad blandingen trække 4-5 dage, ryst glasset et par gange undervejs.

2. Filtrer snapsen og hæld den færdige kryddersnaps på flaske eller karaffel. Lade den hvile i yderligere to uger, inden den nydes.

Tip: Snapsen kan varieres, og i stedet for 3 citroner kan du bruge 1 citron og 1 appelsin. Trækketiden er her på 12-24 timer, hvorefter snapsen hviler i 2 uger.


Ældre posts Nyere posts