BIRYANI MED GRØNSAGER

Traditionelt bliver Biryani lavet med kyllingelår, men man kan erstatte dem med grøntsager, og få en ligeså velsmagende version.  

Brug de grøntsager du har, bare de ikke er alt for vandige.

Udelad dog ikke de karamelliserede løg da de er en væsentlig del af retten.

Ingredienser:

200 g Basmati ris

6 grønne kardemomme kapsler

6 nelliker

2 tsk. salt

3 spsk. olie

3 løg - halverede og fintskåret

1 mellemstor kartoffel skåret i mindre stykker

¼ blomkål delt i mindre buketter

1 gulerod, halveret på langs og skåret på skrå

10 grønne bønner skåret på skrå

4 fed knuste hvidløg

3 cm revet ingefær

2 grønne chili - fintskåret

1 kanelstang

1 laurbærblad

5 sorte peberkorn

1 dl yoghurt naturel

1 ½ tsk. Garam Masala

½ tsk. Chilipulver

½ dl vand

2 spsk. mælk

Et stort nip knuste Safrantråde

1 ½ tsk. rosenvand

½ dl ristede hakkede cashewnødder

Frisk koriander og mynte

Fremgangsmåde:

Sæt risene i blød, dækket med vand, i en halv time.

Dræn risene for vandet gennem en sigte, og skyl dem godt.

Sæt en gryde med vand over og tilføj 3 kardemomme kapsler, 3 hele nelliker og en tsk. salt. Når vandet koger tilsættes risene. Lad dem koge uden låg på gryden i ca. 6 minutter. Risene skal ikke være helt færdigkogte, men stadig have lidt bid.

Dræn risene for vandet og sæt dem tilside.

Varm 2 spsk. olie i en pande og steg ⅔ af løgene indtil de er karamelliserede /mørkt gyldne. Sæt dem til side. 

På den samme pande steges kartoflerne i et par minutter til de har fået en smule farve. Sæt til side.

Steg nu blomkål, gulerødder og de grønne bønner i et par minutter, og sæt dem til side.

Varm 2 spsk. mælk og tilsæt de knuste Safrantråde. Lad det trække i ca. 10 minutter.

Det knuste safran skal ikke sies fra.

Varm en spsk. olie i en pande og steg spidskommen, kanelstang, peberkorn, laurbærblad, de sidste tre kardemomme kapsler og 3 nelliker ved middelhøj varme i 2-3 minutter, indtil de begynder at poppe og frigive aroma.

Tilsæt nu de sidste løg og steg til de er let gyldne. Tilsæt, knust hvidløg, revet ingefær og fintskåret chili og lad det hele stege i 2 minutter.

Fjern panden fra varmen og rør yoghurten i krydderiblandingen.

Sæt panden tilbage på varmen og tilføj nu alle grøntsagerne samt Garam Masala, chilipulver og en tsk. salt og rør godt sammen.

Tilsæt ½ dl vand og lad grøntsagsblandingen simre indtil grøntsagerne er let møre og vandet er fordampet/absorberet. Sæt tilside.

Tag en tykbundet gryde og pensl den med olie. 

Nu skal ris, karamelliserede løg, ristede cashewnødder, rosenvand, frisk koriander og mynte og grøntsagsblandingen lægges lag på lag i gryden.

Start med halvdelen af risene, dernæst fordeles halvdelen af de karamelliserede løg, halvdelen af cashewnødderne og halvdelen af den friske koriander og mynte over risene. Dryp med en halv tsk. rosenvand.

Fordel nu hele grøntsagsblandingen over risene og gentag samme procedure med resten af risene, karamelliserede løg, cashewnødder, frisk koriander og mynte. 

Dryp safranmælken og resten af rosenvandet over risene.

Dæk gryden med sølvpapir og et tætsluttende låg.

Lad Biryanien tilberede ved laveste varme i 25-30 minutter.

Server Biryani på et fad og drys med frisk koriander, mynte, ristede cashewnødder og citronbåde.


Ældre posts Nyere posts